Vi ønsker at se Guds nåde blive synlig, gennem en voksende og omsorgsfuld menighed, der evangeliserer og discipler og dermed forøger taksigelsen til Guds ære.

 

Vore værdier

Guds nåde bliver synlig:

Vi værdsætter Guds nåde, som det grundlag, hvorpå Gud arbejder med mennesker og nationer
Vi værdsætter Guds nåde, som det middel hvorigennem Gud åbenbarer sin kærlighed, retfærdighed, rigdom og fylde.
 
En voksende menighed:
Udfra det vidnesbyrd som tidligere generationer har vist gennem deres tro og livsførelse, tror vi at Guds nåde bliver synliggjort i Pinsekirken Korsør:
Når vi ser mennesker, der oplever hans forvandlende nåde i frelse, genoprettelse og helbredelse for hele mennesket.
Når vi oplever og medvirker til vækst i menigheden, i form af nytilkomne, større åbenbaring af Gud, stærkere karakter og højere indbyrdes kærlighed.
Når vi giver plads til alle mennesker i alle aldersgrupper og livssituationer, og fokuserer på familien og børne/ungdomsarbejdet.
 
En omsorgsfuld menighed:
Guds nåde bliver synliggjort i Pinsekirken Korsør:
Når vi udtrykker vor indbyrdes kærlighed gennem omsorg for vor næste, som et kendetegn på vores efterfølgelse af Kristus.
Når vi fremelsker et favnende fællesskab, hvor alle personligt hjælpes fremad i deres vandring med Kristus, og hvor der er plads til at vise svaghed og begå fejl.
 
Evangelisation:
Guds nåde bliver synliggjort i Pinsekirken Korsør:
Når vi, på en relevant og ægte måde, bringer de gode nyheder ud til vor næste, så det møder deres reelle og følte behov.
Når vi i bøn og Åndens kraft baner vejen for modtagelse af Ordet.
Når vi evangeliserer blandt andre folkeslag med det foremål at skabe disciple og levedygtige menigheder.
Når vi gennem forbøn og aktiv støtte bringer et kristent vidnesbyrd blandt jøderne.
 
Discipling:
Guds nåde bliver synliggjort i Pinsekirken Korsør:
Når vi kontinuerligt bliver trænet og udrustet til, og i, vor tjeneste, gennem det lederskab, der er sat i menigheden.
Når vi vokser op til en stærk karakter af hellighed og kærlighed i form af bla. ydmyghed, enhed, underordnelse og trofasthed.
Når vi vokser i vor hengivelse og begejstring for vor Frelser, så Ordet og bønnen bliver vor dags vigtigste næring.
 
Taksigelse:
Guds nåde bliver synliggjort i Pinsekirken Korsør:
Når vi udtrykker vor taksigelse i en levende og livgivende lovsang, både i vort fællesskab og dagligdag.
Når vi oplever inspirerende gudstjenester, der er fyldt med taksigelse, jubel, bøn og forbøn.
 

 

 

  Vi ønsker at se Guds nåde blive synlig, gennem en voksende og omsorgsfuld menighed, der evangeliserer og discipler og dermed forøger taksigelsen til Guds ære.