Pinsekirken i Korsør har kontakt med Lic. Mariana Laniec fra byen San Ignacio i Paraguay.

Mariana, der gift med den lokale pinsepræst i byen, fortalte om de mange sociale projekter, som menigheden i San Ignacio har sat i gang sammen med Danida. Menigheden har omkring 50 udpost-kirker i det sydlige Paraguay. Det vil i praksis sige 50 landsbyer, hvor kirken hjælper og starter selvhjælpsprojekter i gang. Men selvfølgelig også er kirke for befolkningen og fortæller om at Gud elsker mennesker.

Projekterne kan være værksteder, hvor kvinderne i en landsby får hjælp fx i form af symaskiner til at opstarte en systue, hvor de lærer at sy tøj, som sælges i byen.

Produkterne fx broderede duge sys efter deres egne traditioner og mønstre. Disse produkter gør at befolkningen, som er meget fattig, tjener penge til at leve for og kan købe nye materialer til den nye produktion.

Et sidste projekt ud af de 11 der er startet, er en teknisk skole efter dansk mønster. Den er de ved at etablere sammen med flere forskellige sponsorer. Fx betaler områdets store delvist statsejede el-kraftværk, alle faglærernes lønninger. Andre virksomheder betaler for bygningen eller for maden osv.

Et af de første projekter Mariana var med til at starte, var en vuggestue /børnehave, som hun bl.a. arbejder i.

Her kommer børnene fra de er omkring ½ år til de skal i børnehaveklasse.

I børneinstitutionen får de hver dag et nærende varmt måltid mad.

Er der underernærede børn imellem, bliver disse børn specielt tilset og indtager først en let kost, som deres udhungrede maver kan tåle inden de langsomt kommer op på alm. madration.

 

Nogle af disse børn har fx kun fået den nationale form for te, for at holde sulten væk, men ikke nærende mælk.

Derfor oplever man også om morgenen, når børnene kommer på institutionen, at de klamre sig til kruset med den dejlige mælk, for at ingen skal tage det fra dem.

Mariana er trods sin unge alder omkring de 30 en anerkendt, forhandler. Det gælder også når hun er hos landets præsident i Hovedstaden, når der skal forhandles  nye projekter. Nogle af disse projekter er blevet nationale rollemodeller i landet.

Mariana er datter af det dansk-spanske missionærpar Liselotte og Esteban Laniec.

Hun taler ud over spansk og dansk også det lokale stammesprog Guarani.

 

Når Mariana besøger Danmark er det vigtigt for hende at tegne sponsorater til de mange fattige børn i Paraguay. Så kan de få råd til fx mad og sko. I flere familier deles børnene om skoene, og kommer i skole på skift, formiddag eller eftermiddag.

 

Du har mulighed for at støtte et sponsorbarn i Paraguay og gøre en stor forskel for 150,- kr. om måneden. (Svarer til  fx én tur i supermarkedet, og så kan det trækkes fra på skatten..)

 

Arno Axelsen. - Mob: 21 74 58 37.