Hjemmegrupperne mødes hver anden tirsdag. Se mere i kalenderen.

 
Hvad er en hjemmegruppe?
For tiden er der tre grupper under Pinsekirken i Korsør" Grupperne er delt op
  1. Bibelgruppen som mødes i Svenstrup og fokuserer på bibelstudie
  2. Slagelsegruppen som mødes i Slagelse og fokuserer på nye i troen og søgende mennesker
 
Et gruppemøde forløber nogenlunde sådan:
Vi mødes kl. 19.00 og aftenen starter med, at vi synger et par sange og beder Gud give os en god aften. Gruppelederen gennemgår så et bibelstudium f.eks. om en af bibelens bøger eller et bestemt emne. Bagefter samtaler vi om studiet. Der er mulighed både for at stille spørgsmål samt for at forklare, hvordan man selv opfatter tingene.
På den måde får vi en åben drøftelse af aftenens emne. Bagefter er der mulighed for at bede for hinanden og så slutter aftenen omkring et hyggeligt kaffebord hvor gruppemedlemmerne skiftes til at have kage med.
 
 
Slagelsegruppens
møder forløber nogenlunde sådan:
Vi mødes kl. 19.30 og starter med at synge sammen og bede Gud give os en udbytterig aften. Herefter er der et oplæg omkring livet som kristen, som vi derefter taler om og deler erfaringer med hinanden. Her er der plads til spørgsmål eller kommentarer. Der er mulighed for at blive bedt for og for at dele personlige oplevelser siden sidst med Gud. Vi slutter aftenen med kaffe og te, deltagerne betaler 20 kr. til dette.
 
Hjemmegruppen for Unge bliver sidste skud på stammen. De mødes hos Maria Henningsen i Svenstrup. Nyt om gruppen når den er startet og helt på plads.
 
Formålet med grupperne er at have omsorg for hinanden og hjælpe hinanden med at vokse i troen og blive mere klar på, hvad man selv tror. Derfor er samtalen en vigtig del af aftenen. Fællesskabets størrelse giver mulighed for at alle kan komme til orde, det giver en god dynamik, fordi vi er på forskellige "steder" i vores kristenliv.